Parkgolf regler
Parkgolf – et sjovt spil for alle
Parkgolf blev opfundet på den japanske ø Hokkaido i 1983 og siden har gået sin sejrsgang, så udøverne nu tælles i millioner. Bl.a. andet dyrkes det af mere end 800.000 på oprindelsesøen, hvor sporten foruden som sport benyttes i skoler, på hospitaler og rehabiliteringscentre, hvor den er perfekt, fordi den ikke kræver voldsom fysik og kan spilles af alle på lige fod uanset køn og alder. Desuden er det en dygtighedssport, som lader adrenalinen flyde. En runde på ni huller kan spilles på 30-45 minutter, og rekvisitterne er billige: En kølle og 1-2 bolde, som regel i iøjnefaldende farver. Der er ikke faste mål på banerne, men de ni huller må i alt kun være 500 m lange i alt, og intet hul må være længere end 100 m.
Parkgolf har golfterminologi. Man slår fra et teested vha. en tee, der er 2,2 cm høj. Man har fairway, semirough, rough, bunkers og greens med flag og huller. Bolden skal i hul i så få slag som muligt. Køllen og boldens størrelse, 6 cm i diameter og med en vægt under 100 gram, giver mindelser om kroket.
En runde parkgolf består af 9 huller. Det kaldes en sløjfe og dem er der 3 af på Nygårdsminde, dvs. der er 27 huller i alt. I har adgang til alle sløjfer, når I har betalt jeres billet.
Regler for parkgolf
Parkgolf spilles af 2, 3 eller 4 personer ad gangen. I kan spille efter reglerne, som er beskrevet nedenfor. Men I kan også blot spille efter reglen om at bruge færrest slag 🙂
- Der trækkes lod om hvem, der starter ved første hul. Herefter er det den person, som scorede færrest slag ved sidste hul, som starter.
- Golfbolden skal tees op (sættes op på den lille ’opsat’) ved første slag ved hvert hul, der er markeret med en grøn græsmåtte.
- Luftslag giver 1 straffeslag.
- ’Out-of bounds’ (når bolden er uden for banen)
- Out-of-bounds bede: På banen er der blomsterbede og træer og de er ’out-ofbounds’ bede. Hvis bolden ligger i bedet, skal golfbolden lægges en køllelængde ud (aldrig tættere på hullet), og man får 2 straffeslag.
- Out-of-bounds linjer: Alle andre steder på banen, hvor der er markeret med hvide pæle er også ”out-of-bounds”. Slår man goldbolden over denne linje skal bolden lægges indenfor igen i en køllelængde fra linjen og aldrig tættere på hullet, og man modtager 2 straffeslag.
- Hvis en bold rammer en medspillers bold, skal den bold, der bliver ramt, genplaceres.
- Hvis en medspillers bold er i fare for at blive ramt, skal man bede medspilleren om at spille sin blod først eller lægge den en køllelængde væk. Husk at lægge bolden tilbage, når bolden skal spilles.
- Når et hul er færdigspillet, fortsætter man til næste hul, før scoren noteres på scorekoret.
- Den spiller, som har den laveste score ved slutningen af alle ’sløjfer’ er vinderen.
Venlig hilsen
Gitte og Jan Lunde
Tilbage